Rosa Benkjer er 3. ejer siden 1940erne, hvor Nørrebros kiosk startede. Hun har været ved roret siden 2005, og udviklet kiosken fra at være en lille blad- og tobakskiosk på 30m2, til nu at være en
stor kiosk og gavebutik med egen webshop.

Rosa er født i Visby(Tønder kommune), og startede i butiksverdenen i Kvickly Tønder, som ungarbejder. Derefter udlært i SuperBrugsen og været i forskellige butikker i Coop som leder, med en afstikker til Fleggaard syd for grænsen(enhver sdr jyde med respekt for sig selv, har arbejdet syd for grænsen!!).

Rosa går ikke af vejen for en go’ handel(det ligger i de sdr.jyske gener), så du finder altid spændende(nogen gange vanvittige!!) ting i butikken.

Nørrebros kiosk er vare- og landbrugslotteri kollektør, forhandler af Danske spil og pakkeshop for GLS. Derudover forhandles MY OWN BLEND og et STORT udvalg i piber, blandt andet Stanwell, Cosmos, White Star og BBB-piber.

Nørrebros kiosk har også et stort udvalg i cigarer, i alle prisklasser. Kom ind og lad dig blive fristet i vores store humidor, hvor du finder lige fra Caminante til Davidoff cigarer.

Derudover forhandler Rosa de fantastisk Pomme Pidou figurer fra Belgien, og har måske Danmarks største udvalg. Kom ind i butikken og se, eller smut ind på vores webshop rosali.dk, hvor du kan bestille de fine figurer 😉

Rosa og hendes fantastiske personale er kåret til Danmarksmester i Varelotteriet, og Danmarks bedste forhandler ved Danske spil.