Stig Lyse Nielsen er den kun 4. ejer siden 1940erne, hvor Nørrebros kiosk startede. Stig har overtaget kiosken 29/10-2023. Kiosken er vokset stødt gennem næsten alle år, og er i dag en stor kiosk og gavebutik, med bl.a. gavekurve, vin, specialøl, brugskunst, julepynt, og meget, meget mere, og desuden egen webshop.
Stig er indfødt Horsensianer, og startede sin karriere som 13-årig, på DK-Benzin, på Vejlevej, ved Inga & Thorkild Mortensen, hvor interessen for netop kioskfaget opstod. Det blev dog gulvbranchen der prægede arbejdslivet i over 30 år, hvor Stig fulgte Jørgen Holmegaard, i tykt og tyndt, helt fra elevplads, medejerskab, og slutteligt direktørstilling.
Nørrebros kiosk er vare- og landbrugslotteri kollektør, forhandler af Danske spil, samt pakkeshop for GLS. Derudover forhandles MY OWN BLEND og et stort udvalg af piber, bla. Stanwell, Cosmos og White Star.
Nørrebros kiosk har desuden er stort udvalg af cigarer, i alle prisklasser. Kom ind og lad dig friste i vores store humidor, hvor der findes alt lige fra Caminante til en af verdens bedste cigarer Davidoff.
Kiosken er tidligere kåret til Danmarksmester i Varelotteriet, Danmarks største kollektør for Landbrugslotteriet, og Danmarks bedste forhandler ved Danske Spil. Det bliver en stor arv, for Stig at løfte, men da personalet fortsætter efter overtagelsen, vil der blive gjort alt for at forblive i eliten.
Udover at Stig vil være i kiosken rigtigt meget, vil I også kunne møde Stigs kone, Dorthe, samt hans datter Kamilla på 14. Hun vil arbejde fast i kiosken, et par dage om ugen efter skoletid. Stigs anden datter, Maja på 18, er i gang med en uddannelse som speditør ved DSV. Stigs far, Ib, samt svigerfar, Henning, vil I også kunne møde, luskende rundt af og til, og hjælpe med småprojekter.